Formål

Vi vil hjælpe de kvalificerede og økonomisk mindre bemidlede unge grækere til en bedre fremtid.

Vi vil sikre de unge et studieophold i Danmark eller støtte dem økonomisk med deres studier i Grækenland eller Europa.

Vi vil give de unge en oplevelse for livet. 

Baggrund

Fordi Grækenland står foran store udfordringer og mange unge betaler prisen for krisen, de oplever i disse år. Brugerbetaling og større krav for at blive optaget på videregående uddannelser forhindrer mange i at komme videre på grund af en stærkt strammet økonomi. Mange familier har derfor ikke længere mulighed for at støtte deres unge økonomisk til at kvalificere sig til optagelse på en videregående uddannelse. For de kvalificerede men mindrebemidlede unge er dette en meget vanskelig og udsigtsløs situation – og dér opstod ideen om oprettelsen af Daniaforeningen.

I begyndelsen af 2012, oprettede ca. 30 danske familier med tilknytning til den græske by Plomari “Dania Foreningen”.

Dania betyder Danmark på græsk men Dania Foreningen er ikke kun for danskere! 

De studerende, som Dania Foreningen støtter, rekrutteres i Plomari og opland på øen Lesbos.

Foreningen har en bestyrelse, som er ulønnet og foreningens midler bruges til at betale alt omkring selve studieopholdet for de unge i Danmark eller månelig  støtte i Grækenland til videregående uddannelser. Indtægter i foreningen er gennem medlemskontingent, kalendersalg og indtægter fra fester. Udgifter bliver holdt nede på et absolut minimum. Hvad får du for pengene som medlem? Du er med til at støtte nogle unge fra Plomari til at komme videre i deres uddannelse, hvad enten det er på en folkehøjskole skole med engelsksproget linie eller støtte til videreuddannelse og studier i Grækenland eller et EU land.

Cirka 3-4 gange om året får du foreningens nyhedsbrev, hvor vi fortæller om, hvordan det går med foreningens arbejde, og her på bloggen, hvor I kan følge med i, hvordan det går med de unge.

; Siden er sidst opdateret: 2017-01-07